Hvorfor it sikkerhed er så vanvittigt vigtigt


Ifølge sikkerhedsfirmaet McAfee kostede it angreb den globale økonomi ca. 445 milliarder dollars i 2014. Det tal voksede til 600 milliarder dollars i 2017, og man forventer at tallet er vokset til 1 billion dollars i år. Av.

Skift din M365 licens ud med en M365 Business Premium licens

Åbner din virksomhed døren for it-kriminelle?

Vi vil gerne begynde indlægget med et fun fact, som faktisk slet ikke er sjovt. Tværtimod.

Ifølge sikkerhedsfirmaet McAfee kostede it angreb den globale økonomi ca. 445 milliarder dollars i 2014. Det tal voksede til 600 milliarder dollars i 2017, og man forventer at tallet er vokset til 1 billion dollars i år. Av.

Tallet er svært at begribe, men konklusionen er let at forstå: it sikkerhed skal tages alvorligt. Ikke kun af it chefen, men af alle. Måske særligt af ledelsen og bestyrelsen – for virksomheders overlevelse står på spil.

Angreb fra alle vinkler

McAfee registrerede 478 cybertrusler hvert eneste minut i sidste kvartal af 2017. De cyberkriminelle udvikler sig hele tiden og benytter nye teknikker, hvilket resulterede i en stigning på 18 % i antallet af rapporterede sikkerhedshændelser i hele Europa.

Mange store virksomheder har allerede sat it sikkerhed højt på dagsordenen. Desværre er det ikke helt slået igennem hos SMV’er, som ofte tror, at angreb kun rammer de store.

Størrelsen betyder sjældent noget

Problemet for de danske SMV’er er, at cyberkriminelle ikke skelner til virksomheders størrelse. I stedet leder de efter sikkerhedsbrister, hvor de kan komme ind og gøre skade. Det vil sige, at alle virksomheder er i risiko for at blive angrebet.

Derfor må it sikkerhed ikke undervurderes. Det er ikke længere nok at have en antivirus installeret på sin pc eller have opsat en firewall. Der skal mere til.

Én ting er at investere i den optimale sikkerhed. Noget andet er at aktivere det digitale forsvarsværk. Vi har i nogle tilfælde oplevet, at potentielle kunder havde købt it sikkerhed, men at halvdelen af de købte services ikke var slået til. Det kan gøres bedre. Endda helt enkelt.

Hvad koster det dig at være nede?

Svaret er selvfølgelig individuelt, men for virksomheden Mogens Daarbak kostede det mellem fire og fem millioner kroner at blive hacket.

I den nordjyske virksomhed kom it afdelingen på overarbejde og eksterne konsulenter blev tilkaldt for at undersøge og standse angrebet på it systemerne. De fik en besked om, at virksomheden var blevet hacket, og de fik 13 dage til at indbetale 250.000 US Dollars. Hvis beløbet ikke var betalt inden fristen, ville beløbet stige til 500.000 US Dollars.

Mogens Daarbak nægtede at betale hackerne. På trods af det har oprettelsen af skaderne og de mange tabte data haft store økonomiske konsekvenser for virksomheden. Det kunne dog være gået meget værre, hvis ikke de havde handlet hurtigt.

 

Der sker kun for naboen…

Cyberangreb er ligesom lottogevinster: det sker kun for naboen. Siger vi til os selv.

Sandheden er dog, at det næste cyberangreb kan have din virksomhed som mål. Kynikere vil sige, at det kun er et spørgsmål om tid, før du bliver angrebet, så det handler om at være godt dækket ind.

I dag hjælper vi en lang række virksomheder med at smække døren i hovedet på cyberkriminelle. se vores stærke udvalg af it sikkerhedspakker – eller bliv kontaktet af en sikkerhedsekspert fra Sotea.

 

Skal vi tage en snak om jeres it sikkerhed?

Outsourcing af it afdeling

keyboard_arrow_up