”Tingene kører, og derfor har vi ikke brug for Sotea særlig tit. Det er jo kun godt.”
Henrik Kinch, business manager, Scandomestic.
Scandomestic får optimal support
Når it-teknikken driller, har de fleste brug for hjælp. Hos Sotea ringer man aldrig forgæves, og det koster ikke ekstra, lyder det fra virksomheden Scandomestic.
"Som regel klarer Sotea problemet i telefonen eller på mail – ellers sender de en mand. De gemmer sig ikke i busken, men gør noget ved problemet, og det betyder meget, at de ikke sender en ekstra regning."
Sådan. Klar besked fra Henrik Kinch, business manager i Silkeborg-virksomheden Scandomestic A/S, der er leverandør af hvidevarer, og som har egne systemer og programmer koblet op på Soteas servere.
Henrik Kinch slår dog hurtigt fast, at virksomheden rent faktisk ikke har brug for Soteas support særlig ofte.
"Tingene kører, og derfor har vi ikke behov for Sotea særlig tit. Det er jo kun godt. Men, når vi har, så rykker de hurtigt, og der er ikke noget, der får lov at ligge. Det bliver behandlet", siger Henrik.
It er teknik, og teknik kan drille – eller rettere – teknik driller helt sikkert. Når det sker, så er det vigtigt for en virksomhed, at der er nogen at søge hjælp hos. Hos Scandomestic er man i øjeblikket ved at skifte leverandør af bredbånd, og her har man valgt at inddrage Sotea for at træffe det bedste valg.
Generelt har man også nydt godt at Soteas hjælp, selv om problemerne måske lå hos en tredjepart (leverandør), som Sotea ikke har noget med at gøre direkte.
"Vi har haft en del problemer hos vores leverandør af bredbånd. Når noget går ned, så er medarbejderne jo oppe i det røde felt. Det koster penge, fordi man ikke kan arbejde, og så er behovet jo bare at få hjælp. Nogle gange kan det måske tage halve timer at komme igennem hos leverandøren af bredbånd, og så ringer man jo til den samarbejdspartner, hvor man kan komme igennem. Hos Sotea er de altid hurtige og reagerer omgående. De er gode til at kontakte leverandøren og hjælpe", siger Henrik Kinch.
Han har i virkeligheden en ganske simpel opskrift på, hvad god support er:- Support handler om, hvorvidt man får noget ud af sin henvendelse, lyder formuleringen fra Henrik Kinch.