"Det nye driftscenter gør Sotea istand til at levere endnu bedre løsninger."
Sotea tilbyder øget sikkerhed i IT HUSET
Fra foråret 2009 er hele Soteas driftscenter placeret i IT HUSET i Ferskvandscentret i Silkeborg. Dermed er Sotea en del af et af Danmarks mest spændende og dynamiske it-miljøer i den 1000 etagemeter store bygning.
 | "Det gør os endnu bedre gearet til vækst og øger betydeligt den sikkerhed, vi kan tilbyde. Det gør os simpelthen i stand til at levere en endnu bedre vare til vores kunder", siger Jess Munch Teilmann, direktør i Sotea ApS. |
Der bliver tale om en betydelig opgradering af Soteas driftscenter, der bliver huset i lokaler, der er bygget helt specifikt til formålet. Sotea får 10 gange den nuværende kapacitet i driftscentret, som bliver på 150 kvadratmeter, og det giver nye forretningsmuligheder, da kunderne kan få deres egen server opbevaret under fuld overvågning og med fokus på sikkerheden. Samtidig bliver Sotea i stand til at levere et endnu bedre produkt til de eksisterende kunder. Sikkerhedsforbedringerne er blandt andet følgende:
- Driftscentret opføres i dobbelt armeret beton uden vinduer
- Videoovervågning kobles direkte til alarmcentral
- Strømforsyningen, fiberledninger/internet og køling sikres med fuldt redundante UPS-anlæg med dieselgenerator
- Alle alarmer kobles direkte på alarmcentral
Læs mere om sikkerhed...