Vidensdeling
Få en SharePoint-løsning fra Sotea. Vi tager hele ansvaret for driften og tilpasser den til din virksomhed. Du sparer til gengæld tid og penge og får et overblik over al intern viden i din virksomhed.
Når du har brug for et hurtigt svar, går du måske ind på Google, Yahoo eller andre søgemaskiner og søger. Men, hvor går du hen, hvis du har brug for et svar på et spørgsmål omkring din virksomhed? Svaret kan være en SharePoint-løsning.
En SharePoint-løsning er et slags internt Google-værktøj i din virksomhed.
Med SharePoint bliver mange ting nemmere. Du er måske vant til at gemme oplysninger i forskellige mapper på forskellige drev eller i forskellige pdf-filer, men med SharePoint får du en platform, der samler al virksomhedens viden.
Det giver et bedre overblik, sparer tid og øger effektiviteten, når man ved, hvor man har lagt sine ting, eller i det mindste ved, hvordan man hurtigt søger efter tingene. SharePoint er i virkeligheden et intranet – en slags portal for virksomheden. Fordelen ved SharePoint er, at det er et simpelt system, som nemt kan opdateres og udbygges til at passe præcis til den enkelte virksomhed – uanset, om det så er en smed, et konsulentbureau eller et sygehus.
Sotea leverer din SharePoint-løsning, så I kan dele dokumenter, kontaktpersoner, opgaver, diskussioner uden at skulle sende en masse mails rundt med vedhæftede filer i en stor forvirring. Sotea kan tilbyde implementering af SharePoint, og vi kan styre al teknikken fra vores servere.
Det giver din virksomhed mulighed for at fokusere på alt andet end program, system, servere og backup. Du sparer tid og penge, mens vi tager det fulde ansvar for driften. Vores support er kompromisløs og i stand til at hjælpe dig 24/7/365.